Naturister.net - Kristendom & naturisme
Naturisme
- Free your body, mind and
soul!
Velkommen til Naturister.net, hvilket er et website om kristendom og
naturisme. To ting, der for mange umiddelbart ikke er forenelige, men
jeg vil her på siden vise, at de to ting er forenelig og at den påståede
uforenelighed har baggrund i uvidenhed og fordomme. Dette vil jeg gøre ved at
dels at oplyse om hvad naturisme egentlig er og ved at forklare de skriftsteder, som nogen mener indeholder et forbud mod nøgenhed
- også indenfor naturismens rammer.
Samtidig vil jeg gerne oplyse interesserede om hvad naturisme rent faktisk
er; at naturisme handler om naturlighed og frihed fremfor sex, porno og begær.
Og endelig vil jeg fortælle lidt om hvordan jeg selv oplever det at være kristen
og naturist.
Jeg håber at du finder siden spændende og oplysende, og at du eventuelt vil
lægge en kommentar i gæstebogen.
Webmaster, Michael Hedegaard
Naturister er bare mennesker

Naturister er blot almindelige mennesker der tiltrækkes af en
beklædningstilstand der siger: "Ingen tøj". Bortset fra dette karakteristika
ligner naturister resten af den danske befolkning. Naturister kan være høje
eller lave, tykke eller tynde, mand eller kvinde, ung eller gammel, så der er
helt sikkert også plads til dig.
Naturisme er måske bedre kendt i folkemunde som nudisme, hvilket egentlig blot
er to synonymer. Langt de fleste danske naturister foretrækker dog at blive
kaldt naturister, da nudist-betegnelsen er tynget af væsentlig flere fordomme,
hvilket givetvis kan tilskrives 60'- og 70'ernes praktisering af nøgenhed og
seksuel frigørelse. Naturist-betegnelsen foretrækkes derfor, for at lægge
afstand til datidens sammenblanding af nøgenhed og seksualitet.
Naturisme/nudisme handler nemlig om aseksuel samvær. Hvis der derimod er
indblandet sex/seksualitet i samværet, så er der i stedet tale om exhibitionisme
eller voyeurisme. Exhibitionisme er trangen til at vise sig selv frem i
seksuelle situationer, mens voyeurisme er trangen til at belure andre, særlig i
intime situationer.
Naturisme er i Danmark tilladt, hvorfor man frit kan bade nøgen ved alle danske
strand, dog er det også tilladt at vise hensyn til sine omgivelse. Både
exhibitionisme og voyeurisme er forbudt ved lov og man bør straks politianmelde
det, hvis man er vidne til det.

Forrige side -
Til toppen
|